Fjendebilleder

Nu vil man nedlægge Varde kaserne! Det kan jeg ikke li'! Den ligger nemlig alletættest på mig, hvis der kommer krig, og så er det rart at have forsvaret indenfor rækkevidde.

Hvad siger I? Er soldaterne ikke på kasernerne, hvis der bliver krig? Hm - hvor er de så? Det kommer an på, hvem fjenden er, og derfor hvor krigen foregår.

Ja hvem er fjernden egentlig? Det var så let, da jerntæppet stadig bestod. Øst og vest. De gode og de onde. Lige som i eventyrerne.

Men i dag? Er det muslimerne mod de kristne? Fundamentalister mod demokrater? Diktatur mod demokrati? Østen mod vesten? Kina mod USA? BRIKlandene mod dem, der ikke kan følge med? I-landene mod U-landene? Flertallene mod mindretallene? De rigtige mod de forkerte? Lande, der må have atomvåben mod lande, der ikke må? Kapitalisme mod socialisme? Undertrykkelse mod menneskerettighederne? Nordeuropæere mod sydeuropæere? Konkurrencedygtighed mod nulvækst? Kristendom mod sekularisering? De rige mod de fattige? Magt mod afmagt? Oplysthed mod uvidenhed? Korruption mod ærlighed? De fremmede mod os? Rockerbander mod parcelhusejere? Hells Angels mod Bandidos? FCK mod Brøndby? Alkohol mod hash? Religion mod ateisme? Enhedslisten mod Dansk Folkeparti?Globalisering mod nationalstat?

Nå nå, stop nu en halv! Nu har du da vist udvandet krigstemaerne! Som om det ikke var slemt nok i forvejen!

Har jeg?

Jeg hører oftere og oftere - godt nok af og til mellem linjerne - folk mene, at globaliseringen er et gode, fordi den til slut vil føre til det godes sejr over det onde, hvis vi nu bare tager alle modsætningerne over én kam. Og at alle mennesker over hele Jorden vil blive én stor familie. Det eneste problem, der består, er at få alle til at mene det samme om, hvad der er "det gode". Det er den teknologiske udvikling, som først og fremmest har ført til det, vi kalder globaliseringen. Og dermed har bragt mennesker over hele kloden tættere på hinanden end nogensinde før i historien (Så vidt vi da ved!) Men samme udvikling har også ført til, at vi dermed er længere fra hinanden end nogensinde før.

Hvordan det?

Fordi vi hele tiden skal konkurrere. For at klare os i globaliseringsræset. Ellers bliver vi hægtet af. Det betyder, at der hele tiden skal skabes vækst. Og mervækst. Altså mere end de andre nationers, så vi vinder konkurrenceræset. Og i konkurrencer er der altid vindere og tabere.

Samtidig med det har vi en ressource- og forurenings- og miljømæssig kraft hængende over os, som peger i modsat retning. Hvis vi bliver ved med at tro, at vækst er vejen frem, ødelægger vi Jorden, saver vi den gren over, vi selv sidder på.

Den virkelige krig - den, som betyder noget er den, der foregår indeni os selv: Kan og vil vi holde op med at tro, at vi kan "vækste" os frem? Kommer vi, inden det er for sent, til den oplysthed, som skal til, for at vi åbner vore øjne og hjerter og indser, at vi skal leve og lade leve, og at vi ikke hverken kan eller skal få alle til at blive som os og mene som os. Først i det øjeblik, vi trækker den ambition væk, er der håb for fremtiden.