søndag den 29. juni 2014

Sladder


Jeg kender mennesker, som forsvarer sladder med, at det er en nødvendig måde at omgås hinanden på. Jeg vil derfor godt skelne mellem sladder og almindelig interesse for sine omgivelser. For selvfølgelig snakker man om andre mennesker nu og da når man mødes.

Men hvornår er det så sladder?

Sladder er nyfigenhed. Noget, som ikke kommer mig ved. Sensationel. Som har indbygget at godte sig. Rygter. Har tvivlsom sandhedsværdi. Hænger mennesker ud. Fodrer den indre svinehund. Erstatter spænding i mit eget liv. Gør mennesker kyniske. Handler om folks privatliv. Nedsættende omtale. Har ofte til hensigt at skade nogen. Handler ofte om sex, utroskab, og mennesker, som har opført sig uacceptabelt.

Hvorfor er det af det onde? Ja egentlig er jeg af den mening, at det giver sig selv, når man ser på ovenstående. Men det gør det så ikke, har jeg erfaret, og man kan jo da også se, at såkaldte sladderblade trives ret så godt.  Er det harmløst at sladre?

Det mener jeg absolut ikke, det er. Det fører så megen ondskab med sig. Man kan jo til en begyndelse spørge, om man selv gerne ville udsættes for sladder. Nej vel? Jamen, hvorfor så udsætte andre for det? Bør man ikke afholde sig fra noget, man ikke selv gerne vil udsættes for?

Hver gang man bringer sladder på bane, bringer man en eller flere af mine ovenstående definitioner på bane. Sætter man et menneske i et dårligt lys. Jamen herregud, det er jo ikke en, jeg kender, og hun bor da så langt væk, kan du indvende. O.k. - men er du først begyndt i den boldgade, bliver det let et tema i dit liv, og bliver det mere og mere ligegyldigt, om det er en, der bor langt væk, der sladres om, eller en, du kender. Måden at snakke med andre mennesker på, er afgørende. Er du en, der sladrer? Er det sladder, du diverterer andre mennesker med? Og sommerfugleeffekten fungerer også her. Hver gang du udtaler noget ondt om et andet menneske, breder det sig som ringe i vandet.

Og det vil jeg ikke være med til. Jeg vil forsage det onde, vise det bort, ikke have med det at gøre. Der, hvor jeg kan se det. Der er steder nok, hvor jeg ikke ser det, så jeg har nok at gøre med at opdage det. Men jeg kan da nægte at købe sladderblade og sladderaviser, og jeg afviser sladder, hvor jeg bliver opmærksom på den. Eller også giver jeg mig til at forsvare vedkommende. Jeg har endda påtaget mig at bevise, at sladderen var falsk i visse tilfælde, hvor jeg blev særlig harm.

Min kære mor, som nu er død, har jeg jo lært denne holdning af. Hun var engang til kaffeslabberas i nabolaget - det var dengang man brugte at byde på kaffe, hvis naboerne havde givet til f. eks. en konfirmation - og her var hun vidne til nedsættende bemærkninger om en kvinde. Det ene ord tog det andet, og den ene vidste noget værre om pågældende kvinde, end den anden. Indtil min mor fik nok. Så sagde hun: "Ja, jeg har nu oplevet hende anderledes". Og så fremkom hun med flere situationer, hvor kvinden havde været hjælpsom og omsorgsfuld. Og så vendte stemningen fuldstændig. Nu fremkom der flere episoder, som de øvrige deltagere i kaffeslabberasen havde oplevet, hvor omtalte kvinde havde opført sig eksemplarisk.

Morale: Der skal somme tider så lidt til at standse det onde. Og tænk efter, hvor stor betydning det har, om du siger noget godt eller noget ondt = sladder. Man kan øve sig i at tage mennesker i forsvar, når man støder på sladder. Det kan blive en hel sport!! Held og lykke med det!!

søndag den 22. juni 2014

En hyldest til mine gamle venner og veninder

Jeg har været på tøseweekend! Det hedder det, når jeg mødes med mine 5 gamle seminarieveninder. Vi har kendt hinanden, siden vi gik på børnehaveseminariet i 1970 - 73, d.v.s. i 44 år. Vi har mødtes mindst 2 gange årligt på skift hos hinanden, og til runde fødselsdage og andre mærkedage, og enkeltvis hos hinanden ind imellem. Vi har rejst sammen og har ind imellem også de forskelliges mænd med.

Det er en fantastisk stor ting at have mennesker i sit liv, som man har historie sammen med. Vi har set hinanden helt oppe i skyerne - ved forelskelser, bryllupper, børns fødsler, når karrieren kørte på skinner, når alt gik eventyragtigt og skønt. Og vi har set hinanden helt nede under gulvbrædderne - ved skilsmisser, dødsfald, fiaskoer, når det gik børnene skidt, ved sygdomme. Vi har grinet og grædt sammen. Vi har givet hinanden kærlige spark og ind imellem temmelig hårde spark. Og vi har støttet hinanden med loyalitet og omsorg. Vi kender hinanden på godt og ondt, kender hinandens "ømme tæer" og skarpe kanter, og hinandens særlige egenskaber og kvaliteter.

Og vi griner sammen. Har en særlig - undertiden temmelig sort - humor. Og vi har evnen til at gribe de skæve udsagn. Når én fremkommer med et udsagn, og de andre hurtigt og træfsikkert brygger videre på det. Som engang i en meget sen nattetime, hvor vi næsten var gået i seng, men hvor vi alligevel sad og drak det sidste glas vin, røg den sidste smøg og småfilosoferede. Og hvor en af os - en, der altid har været rødhåret - udbrød: "I virkeligheden er jeg slet ikke rødhåret"! Der gik lige 4 sekunder, hvorefter jeg (noget overvægtig kvinde) udbrød: " Og i virkeligheden er jeg 1,80 høj og meget slank"! Og så kørte den bare i hurtigere og hurtigere vendinger...

Vi spiser altid godt! Og drikker en del vin, om end det bliver mindre med årene. Og vi beslutter os næsten altid for et eller andet kulturelt indslag, museumsbesøg, eller lign. Denne weekend, hvor vi var i Strib, tog vi til Fredericia, hvor vi så den meget smukke og interessante Christianskirken, og hvor Bjørn Nørgårds altertavle, glasmosaikker og sølvlysestager især gjorde indtryk. Og hvor vi fik genopfrisket bl.a. Jobs bog, fik diskuteret det ondes problem og fik grinet af Bjørn Nørgårds usentimentale insisteren på at have kvinder i Jesu selskab ved bordet under den sidste nadver på altertavlen.

Jeg har hele livet været begavet med gode venner og veninder, - og det er jeg uhyre taknemmelig for. For jeg har også en anden tøsegruppe i mit liv (samt deres mænd). Også kvinder, jeg har kendt lige så længe, den ene endda en gammel skolekammerat. Og andre igen: Gamle kolleger og andre, især  piger, jeg har mødt på vej gennem livet.

Min fortælling om mine seminarieveninder har en morale: Jo ældre jeg er blevet - og især efter at jeg blev alene for 22 år siden - er det gået mere og mere op for mig, hvor vigtigt det er og har været at have disse mennesker i mit liv. Hvor meget man skal dyrke og passe på sine gode venner og veninder. At man skal investere i dem, ikke glemme dem i livets travlhed - heller ikke mens man er småbørnsfamilie og/eller karrieren skal plejes. For nok kan man få nye venner og veninder, og nok kan man hele livet igennem træffe nye mennesker, men dem, der har været vidne til ens liv i mange år, er uerstattelige.

.

lørdag den 7. juni 2014

Politik - og meningen med livet

"Hvad er meningen med livet? Man kan ikke føre politik, hvis man ikke kan svare på det spørgsmål, for så ved man ikke, hvor samfundet skal bevæge sig hen af". Sagt af Otto Leisner i en protrætudsendelse, jeg så på DRk for nylig.

Det var store ord fra en underholdningens mand, som i øvrigt havde mange fornuftige ting at sige, set fra min lænestol.

Kan man forlange det af en politiker? Hvor mange af vi almindelige dødelige kan svare på det spørgsmål? Men well, jeg er nu tilbøjelig til at give Otto Leisner ret.

Men hvis man kigger ud over den brede vifte af danske politiske partier, så kan man vel fastslå, at de alle - i hvert fald i deres principprogrammer - har en ide om, hvor samfundet skal bevæge sig hen. Nogle partier er mere ideologisk funderede end andre. Men når det kommer til den praktiske politik, ser det ud, som om pragmatismen tager over og ideologierne træder i baggrunden. "Politik er det muliges kunst", sagt af Otto von Bismarck.

Jeg har brugt lidt tid på at studere flg. partiers princip- og/eller partiprogrammer, og har lavet nogle ganske få linjer om det. Det er uretfærdigt, javist, at uddrage noget som helst ud af så lidt, det er jeg klar over. Men lad os nu se ...

I Socialdemokraternes principprogram står flg. at læse: Frihed, lighed og solidaritet. Friheden understreger menneskets ret til at være til og til at udfolde sin forskellighed. Ligheden er erkendelsen af alle menneskers lige værdi, netop fordi hvert menneske er unikt og dermed uerstatteligt. Gennem solidaritet gør vi friheden og ligheden reel for alle. Det er solidariteten, der sikrer, at vi drager omsorg for hinanden og værner om hinandens uerstattelighed og værdighed. .... Politik handler om værdier. Det er en kamp mellem grundlæggende værdier, om hvordan vi forstår mennesket og dets behov.

I Venstres principprogram kan man læse flg.: Det liberale menneskesyn: Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.... Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.
Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest.....Det menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå de mennesker, der ikke kan – privat og via samfundet.
 
I Det konservative folkepartis partiprogram, kan læses: 1.Familien er grundlaget for et velfungerende samfund. 2.Vores fortid, historie og arv er vores styrke, kun med denne kan vi møde fremtiden styrket. 1000 års kristne samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag, derfor er Danmark et land med religionsfrihed og åbenhed overfor andre religioner.
 
Fra SF's principprogram: SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen og de folkelige bevægelser for fred, nedrustning, ligestilling og miljø. SF ønsker at gennemføre en grundlæggende forandring af Danmark, Europa og verden, baseret på solidariske værdier. SF vil samle den brede befolkning i en alliance for forandringer, der udvider demokratiet, styrker fællesskabet, fremmer lighed og sikrer bæredygtighed. Målet er et socialistisk samfund, der på bæredygtigt grundlag skaber størst mulig velfærd, velstand, frihed og flest muligheder for alle mennesker.

Fra Enhedslistens principprogram: Frihed i fællesskab, mennesker kan forandre, kapitalisme står i vejen for frihed, tryghed og demokrati. .... Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles.

Fra Liberal Alliances principprogram: Liberal Alliance sætter din frihed i højsædet. Vi ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger...
Liberal Alliance vil forandre samfundet, så du får mulighed for og flere får mod til at bruge den ret til at leve frit, som vi er født med. Frie mennesker er forskellige, ...Smålighed, ensretning og ligemageri er det modsatte af liberalt frisind Liberal Alliance vil give dig ansvaret tilbage. For et større ansvar for sig selv er en naturlig følge af mere frihed. Frem for stræben efter materiel lighed kan vi alle høste fordel af vækst, velstand og fremgang i Danmark. Liberale reformer er helt nødvendige....Liberal Alliance vil have færre regler og restriktioner. Det er ikke alt, der kan reguleres, som bør reguleres.

Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki... Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed....Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed...Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed...Det konstitutionelle monarki skal opretholdes...Folkekirken er det danske folks kirke

Frihed, frihed og frihed! Danskerne er et frihedselskende folk, kan vi konstatere. Fællesskab nævnes også overalt, selv om der visse steder bruges andre ord, som f. eks. solidaritet. Der er flere partier, som vil "forandre samfundet", her nævnes det både af Enhedslisten, SF og Liberal Alliance, skønt retning og mål nok er noget forskellige! Andre værdibaserede ord er ansvar, styrke demokratiet, menneskets værdi, retten til forskellighed.

Ord, som kan lede til konflikt, er lighed vs ligemageri, kapitalisme vs vækst, fællesskab vs ensretning,  - og så er der jo de forskellige holdninger til folkekirkens og kongehusets status

Men hvad har det alt sammen med meningen med livet at gøre?

At den enkelte må finde sin egen mening, og det kan kun ske i et samfund, hvor frihed vægtes højt. Det tør jeg godt skrive som fællesnævner. Men alt handler om, hvordan vi skaber og/eller vedbliver at have det gode liv og vort syn på, hvad det så er. For nogle partier kræver det "forandring", for andre "konservatisme". Så nu har jeg lige fundet ud af, at jeg selv er en skønsom blanding af enhedsliste- og konservativ tilhænger!! Og det kan man ikke være, har jeg hørt. Som min gode gamle mentor Jersper Holst engang udtalte: Man kan ikke springe på hesten og ride i fire retninger.

Men som den politiske situation ser ud lige nu, har jeg mistet meningen med livet, hvis den skal bero på, hvordan der føres og tales politik herhjemme nu til dags. Heldigvis står og falder det, JEG forstår ved "meningen med livet" ikke med, hvad en enkelt politiker eller et politisk parti mener eller ikke mener. Jeg er faktisk mest tilbøjelig til at mene, at der kun vil være ganske få politikere, som kan svare på, hvad meningen med livet er, og udtrykke det politisk.

Men det er også muligt, at Otto Leisner helt tog fejl!!